Lars Bønding sendt på railen i Wynn Classic
Lars Bønding har været i fuld gang i Wynn Classics $1.000-turnering, men denne gang blev det ikke til et topresultat for den skrappe dansker, der fortsat er bosiddende i Las Vegas.
Med to 6’ere på hånden kom skillingerne ind på et 10-7-5-3-6-board, men Brandon Cantus 4’ere var for stor en mundfuld for Lars Bønding, der selv giver udtryk for, at han måske nok skulle have sparet nogle chips i hånden.
“Skulle nok have sparet mine sidste 14.000 chips,” skriver Lars Bønding på sin Twitter-profil.
Lars Bønding fik aldrig for alvor fat i turneringen, men historien kunne nemt være en helt anden, hvis en stor pot på mere end 50.000 chips ganske tidligt i turneringen var gået hans vej.
“A7 suited vs. KK på et Q63-board med to kort i min farve. Over 50.000 chips potten. Rammer desværre ikke, og igen nede på 30.000 chips,” lød det ved den lejlighed.
Derfra skete der aldrig rigtig det helt store for Lars Bønding.