Lasse Frost klar til SCOOP-finale
De danske turneringshajer har lagt sig i selen fra først færd ved Spring Championship of Online Poker, hvor flere på turneringsseriens allerførste dag spillede sig videre til store finaler, hvilket i nat blev vekslet om til en til flotte podieplaceringer til Daniel Smits Bertelsen og Bo Kjær Erichsen.
Også danske ‘Bubble20’ ramte et finalebord, da han i SCOOP #02-M ($215 NLHE 6-Max Progressive Super Knockout) spillede sig iblandt de sidste seks. Her blev han dog offer for et setup med fire mand tilbage, da hans es-konge ramlede ind i modstanderens cowboys.
‘Bubbl20’ kan dog glæde sig over $41.405 for placeringen, samt $2.758 i bounties.
Igen i aften kan vi se frem til en omgang rail-lir, når Lasse Frost skal forsøge at udmanøvrere det resterende 33 mand store felt i SCOOP Event#7-M.
Frost ligger placeret midt i feltet på en 14.plads, og er allerede på nuværende tidspunkt sikret $1.461, men har nok set sig lun på førstepræmien på $73.069, der ligger og funkler ud i horisonten.
PNN.dk krydser naturligvis fingre for Frost, og følger op på hans videre færd i turneringen.