Opdateret: Æv! Ravnsbæk slutter sin session i minus

Simon Ravnsbæk er netop nu på vej ind på PokerStars’ cashgame-borde, hvor en samling stakler ikke aner, hvad der om lidt rammer dem. Simon ‘ministerborg’ Ravnsbæk vil donere 100 procent af sit overskud for denne session til Rwanda, så det er bare kæmpe GL til ministeren herfra.

Du kan følge med i Ravnsbæks bestræbelser på PokerStars fra om et lille øjeblik. Han har kig på $2/$4 og $3/$6 NLH 6-max bordene.

Nyheden opdateres as we go…

Opdatering 10.45:

Så er han netop kommet i gang derinde. Det er lige før man får ondt af de andre. Men så alligevel ikke…

Opdatering 12.10:

Puha det går vildt for sig. Ravnsbæk har sat sig på hele ni borde, og det er ikke just fordi, han sidder og folder sig til skillingerne. Om det går godt eller skidt, har vi lidt svært ved at vurdere, men i hvert fald fangede vi netop denne lille lækkerbisken.

På et $2/$4-bord bliver der raiset fra en ligegyldig herre, som bliver 3-bettet af ‘TEENageTuRtL’. Ravnsbæk i big blind skal dog ingen steder, så han 4-better til $69. ‘TEENageTuRtL’ 5-better nu til $106, som Ravnsbæk betaler.

Floppet slår . ‘TEENageTuRtL’ better $48. Betalt!

Turn er . Check fra skurken. Ravnsbæk skyder $74 – betalt!

River lander med . Igen et check fra skurken – Ravnsbæk sender stakittet til midten – $178 helt præcist. ‘TEENageTuRtL’ tænker, men ender med et fold.

BANG! Ravnsbæk er så venlig at vise op i fjæset på ham. Hånden efter spiller de endnu en stor pot, som Ravnsbæk også vinder, og hånden efter vinder Ravnsbæk endnu en preflop-krig. Stakkels, stakkels ‘TEENageTuRtL’!

Opdatering 12.57

ÆV! Det blev desværre ikke til Rwanda-skillinger i denne omgang. Simon ‘ministerborg’ Ravnsbæk har netop afsluttet sin session, der desværre ikke endte med sorte tal på bundlinjen. Han endte med at smide ca. $1.400.

“Jeg er nok mere rusten, end jeg lige regnede med. Det er sgu ikke som i gamle dage, hvor man bare høvlede penge hjem på de takster. Jeg kan godt mærke, at det er lang tid siden, jeg har spillet cashgame”, fortalte Ravnsbæk kort efter.

Alligevel er vi jo nødt til at spørge, hvordan man som topskrap turneringsspiller i verdenseliten ikke kan tørre nogle teenagere på 2$/4$.

“Jeg taber en del flips, som i sig selv jo er er ret sygt”, griner Ravnsbæk, der så vidt vides ikke havde gang i 7-bet kanonen i denne omgang, men til gengæld fik fyret 3- og 4-bets af til den store guldmedalje.

Vores es på Team Slowplay afviser ikke at nappe en session mere i dag, og hvis han gør det, er vi naturligvis på pletten. Derudover har vi store forventninger til på søndag, hvor Ravnsbæk som altid vil spille søndagsturneringer – også der vil der blive givet en del til Rwanda, hvis alt går efter planen. Det gør det jo nok, hvis bare han holder sig fra at 7-bette Jan V.

Tak til Ravnsbæk for første forsøg! Det var i hvert fald ikke kedeligt at følge.