Lille kineser bider AlexKP
AlexKPs fortæller i sin nye blog om blandt andet en bytur med Kasper Cordes, Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen, Thor Drexel og Jonas Klausen. Og den gik ikke helt stille af sig.
Først god mad. Der bliver flippet om regningen, og Thor Drexel trækker nitten.
Senere de våde varer, og der skal naturligvis flippes igen. AlexKP taber, og af sted med 11.000 kroner.
Og den var så den aften. Næsten i hvert fald.
For på vej ud, skal AlexKP lige kigge på en hue. Med fingrene.
“Jeg ser på vejen ud en lille tophue, som mange går med, og synes, at lige præcis denne er ret sød. SÅ!”
I løbet af et lille øjeblik har AlexKP taget huen af en lille kineser. Stor fejl.
“På under to sekunder henter han en skammel og hopper op og nikker mig en skalle. Jeg er ikke ret stor eller stærk, men min modstander er endnu mindre end mig, så jeg tager begge mine arme om halsen på ham og holder ham tilbage, så han ikke kan slå eller sparke mig. Jeg tror, at han er ved at falde ned, men i stedet tager han en ORDENTLIG bid af min arm.”
AlexKPs arm efter mødet med den lille kannibal i Københavns natteliv.