Bitter tredjeplads til Jannick Wrang i Sunday 500

Opdateret klokken 09.15
Det er slut. Bittert! Anderledes kan det ikke beskrives, efter et finalebord, hvor Jannick Wrang havde fuldt ud styr på det hele, men først fik knækket to par og siden tabte en afgørende all in med es-konge mod es-dame.

For kort tid siden sendte han så stakken til midten med par syv, men blev kaldt af ‘Rehabilitate’s niere og formåede ikke at grave et gyldent kort op på hverken flop, turn, eller river. Wrang var efterladt med blot to big blinds, og selvom han fik kunstigt åndedræt med en vundet all in med a-3 i hånden efter, så lykkedes han ikke med et mirakuløst comeback.

Jannick Wrang får $39.139 for tredjepladsen.

Hvordan turneringen forløb kan du læse her nedenfor.

Opdateret klokken 09.08
Det lader ikke til, at Jannick Wrang har tænkt sig at give sine modspillere en pause. Han har efter pausen fortsat i samme høje gear, hvor han skyder til højre og venstre både preflop og på floppet. Først bragte det ham op i to millioner chips, men desværre så fangede chipleaderen ‘mypokerf’ en knægt på river i en netop overstået hånd, hvor han ellers var ude i en ren skummer. Nu ligger Wrang og summer i omkring en million chips.

Opdateret klokken 08.57
Der fem minutters pause. Jannick Wrang har kæmpet sig ud i et sandt arbejdsraseri, og han raiser stort set hver eneste hånd. Indtil videre har taktikken båret frugt, og Wrang har kæmpet sig op i 1,4 millioner chips, hvilket svarer til lidt over 20 big blinds.

Wrang synes at have enormt godt styr på sine modspillere, hvorfor det blot er ekstra ærgerligt, at han har været uheldig i to afgørende hænder.

Opdateret klokken 08.49
Der er ingen retfærdighed til. Først tabte Wrang uheldig mod ‘Rehabilitate’ i en kæmpe pot, hvor han blev suget ud, og nu havnede han så all in mod ham med es-konge mod es-dame. Israeleren spikede en dame på turn. Wrang er nu lowstacked med blot en millioner chips.

Opdateret klokken 08.46
Av, av, av! Jannick Wrang havde ikke bare muligheden for at bringe sig i front for turneringen, men også for at slå en modstander ud og dermed bringe sig et præmieudbetalingstrin op.

Wrang havde fanget to par med konge-ti på floppet, og på turn kom han all in imod ‘Rehabilitate’s esser. Desværre parrede bordet sig på river, så israeleren fangede to større par.


En bitter syver på river giver israeleren potten.

Opdateret klokken 08.43
Jannick Wrang har måtte give slip i de sidste par hænder, hvorfor hans stack er skrumpet ind til 2,8 millioner chips. Chipleader er ‘mypokerf’ med fire millioner, mens ‘Rehabilitate’ har omkring en million.

Opdateret klokken 08.34
Vi er nede på tre, og den restrende trio er nu sikret minimum $39.139. ‘mypokerf’ slog for et øjeblik siden ‘Big_Nemo’ ud i et klassisk flip med es-konge mod par ni.

Efterfølgende var Jannick Wrang dog på rov i ‘mypokerf’s chips (se screenshot), hvorfor danskeren fortsat er chipleader.


På river går den check, check og Wrang vinder med fem-fire i hjerter.

Opdateret klokken 08.29
Jannick Wrang trykker på speederen og det giver gevinst. Wrang har vundet fem ud af de sidste ti hænder, og han har nu bragt sig i spidsen for turneringen. Med over tre millioner chips har han over dobbelt så mange brikker at sætte i spil som nummer to. Det lugter angiveligt af endnu en triumf for Wrang, der tidligere i år vandt EPT Campione.

Opdateret klokken 08.19
Der er smæk på. Vi er nede på fire mand, hvilket betyder, at Wrang som minimum er sikret $29.253.

Den danske EPT Campion-mester har netop været involveret i to store hænder, hvor han først i en kæmpe pot mod turneringens chipleader tager ned på river med et bet (se screenshot), men til gengæld efterfølgende ikke er god med par to imod ‘mypokerf’.

Et skridt frem og et tilbage betyder, at Wrang stadig ligger nummer to ud af de resterende fire spillere.

Opdateret klokken 08.05
BOOOOM! Jannick Wrang har netop doblet, efter et klassisk flip, hvor han sendte stakken til midten med es-konge og blev kaldt af et par knægte. Et es på floppet, og Jannick har nu rundet to million chips og ligger på andenpladsen.

Det er rigtig snært i toppen og Wrang er under 100.000 chips efter turneringens chipleader, ‘Rehabilitate’ fra Israel.

 

Oprindelig artikel
Der er fem mand tilbage i Sunday 500, og Jannick ‘EDWARDHOPPER’ Wrang er en af dem.

Wrang sidder med 1,2 millioner chips, hvilket placerer ham på en fjerdeplads, men spillerne ligger så tæt, at han blot har brug for en enkelt dobling for at bringe sig i position som chipleader.

Den danske PLO-haj er på nuværende tidspunkt sikret $20.336, mens der er $72.630 til vinderen.

Vi opdaterer løbende fra turneringen.