Macau: Juanda endnu engang snydt for første Highroller-sejr

John Juanda må siges at have haft et par rigtig fine måneder. Først blev det til en sejr i historiens til dato største EPT, siden blev han optaget i pokerens Hall of Fame sammen med Jennifer Harman og i dag spillede han så med om millioner af dollars på Super Highroller-finalebordet ved APPT-sæsonfinalen på City of Dreams-kasinoet i Macau.

John Juanda har trods sine mange år i gamet aldrig nogensinde vundet en highroller-turnering. Det er blevet til utallige sekundære placeringer, blandt andet end femteplads ved Macau High Stakes Challenge i 2012 til $1,6 millioner og en andenplads i Majestic Rolleren under WSOP Europe i Cannes for €600.000, men endnu har han aldrig landet et trofæ i de rigtigt pebrede events. Sådan blev det heller ikke i denne ombæring, hvor Juanda for gud ved hvilken gang blev henvist til en andenplads, efter at have tabt heads up til amerikanske Andy Andrejevic.

Læs også: O’Dwyer misser back-to-back-sejr i prominent super highroller

Fra finalebordets start var Andrejevic feltets største stack, og efter at have sidste års vinder af turneringen, Steve O’Dwyer, ud som nummer fire, holdt amerikaneren et overvældende chiplead mod de to tilbageværende spillere: John Juanda og Bryn Kenney.

Bryn Kenney blev første mand til at lade turneringslivet 3-vejs, da han i sidste hånd inden pausen satte sine sidste chips til midten med , for at blive kaldt af Andrejevic’ . Boardet løb ud uden overraskelser –    , og så havde 15 minutters pause til at tænke over, hvordan han skulle få vendt det dominerende 4:1-lead, som Andrejevic sad på. Intet synes at være faldet ham ind, for det blev til bare tre hænders heads up-spil.

Første hånd 3-betfoldede Juanda halvanden af sine 5,7 millioner chips væk, og to hænder senere røg skillingerne ind – om end i et favorabelt spot for EPT Barcelona-vinderen. Juandas var vel foran Andrejevic’ , men da dealeren serverer et på floppet, var der ikke meget mere at rafle om. Andrejevic sikrer sig dermed sin klart største sejr nogensinde, der er god for mere end $1.125.000, mens Juanda får en fortjent trøstepræmie på $719.172.

 

ACOP Super Highroller (HK$500.000 buy-in, 51 entries)

1. Andjelko Andrejevic HK$8.725.000 ($1.125.722)
2. John Juanda HK$5.574.000 ($719.172)
3. Bryn Kenney HK$3.635.000 ($468.997)
4. Steve O’Dwyer HK$2.666.000 ($343.974)
5. Anton Astapau HK$1.939.000 ($250.175)
6. Erik Seidel HK$1.696.200 ($218.848)