Mad Marvin chipleader i WPT Venice

Fredagens dag 3 ved WPT Venice bragte 40 spillere tilbage til filten i den italienske kanal-by, men af disse slap kun 15 videre med turneringslivet i behold. Og selvom turneringen fra start var spækket med flere italienske fisk, end Adriaterhavet byder på sardiner, så er det de udenlandske pro’er der i høj grad dominerer slutspillet. Ikke mindst Marvin ’Mad Marvin’ Rettenmaier, som er chipleader med 817.000 chips.

Tyskeren begyndte dagen på andenpladsen i klassementet, men en hånd mod Antonio Massi kickstartede hans himmelflugt. Massi raisede fra small blind til 6.200 og Rettenmeier kaldte i big blind.

Flop:

Begge spillere checker.

Turn:

Massi leader ud for 7.500, Rettenmeier kalder.

River:

Italieneren fyrer 16.200 af sted, mens Rettenmeier gør det til 51.200, inden Massi annoncerer all in. Rettenmeier betaler:

Massi

Rettenmeier:

”Hvordan gør du det,” spurgte Massi, inden han slukøret måtte forlade turneringsområdet. Også profiler som Arnaud Mattern og Roberto Romanello er blandt de sidste 15 spillere.