Mads Smith Hansen fortsætter vanvittig heater

Nu har vi godt nok i overskriften inkluderet ordet “heater”, men i virkeligheden er Mads Smith ‘Moumaife84’ Hansen bare god. Rigtig god, rent faktisk.

For det er efterhånden ikke kun på ugebasis, men også på dagsbasis, at ‘Moumaife84′ klonker finaleborde og hiver store sejre i land. Seneste i nat, hvor den opadgående formkurve nåede et foreløbigt højdepunkt med sejren i iPoker-netværkets $200.000 Sunday Special – en førsteplads til $35.666, eller hvad der svarer til 202.000 kroner.

Som toppen på kransekagen, så satte Mads Smith Hansen også 119 modstandere til vægs i Ladbrokes’ €20.000 Guaranteed og sikrede sig dermed også her sejren – et klonk til  €7.200.

I petitesseafdelingen kan vi tilføje, at det blev tid yderligere 10 cashes, hvorfor søndagen må høre til under katagorien “En af de bedre”.

Ifølge pocketfives.com, så har Mads Smith Hansen hevet $1.889.683 hjem i onlineturneringer siden han signede op på siden. Den seneste tids storform gør, at han topper ranglisten over danske spillere, som det ses her nedenfor.

PocketfiveRangliste