Makarios Avramidis vinder årets første WSOP Europe-event

Før finalebordet ved WSOPE Event #1 (€2,200 Six-Handed No-Limit Hold’em) var der langt fra noget, der tydede på, at græsk/tyskeren Makarios Avramidis skulle løbe med sejren.

Chipsmæssigt lå han placeret i den tunge ende af finalebordet med blot 30 big blinds, og erfaringsmæssigt var han milevidt efter folk som Marvin Rettenmaier, Stephen Chidwick, braceletvinderen Paul Michaelis og Ricardo Alvarado. Ikke desto mindre lykkedes det for den glade amatør at sikre sig sejren, førstepræmien på €105,000 og det obligatoriske guldarmbånd.

En nøglehånd var da Makarios Avramidis med tre mand tilbage vandt en all in preflop med par knægte mod Paul Michaelis’ tiere. Hånden sendte Michaelis fra chipleader ned som shortstack, og kort efter måtte han i et rent Déjà vu nok engang se sine tiere slået af knægte for sine resterende chips. Denne gang imod Frederic Schwarzer.

Makarios Avramidis begyndte heads up-duellen med et 2:1 chiplead mod Frederic Schwarzer, og udbyggede hurtigt føringen yderligere.

I den afgørende hånd 3-bet skubbede Schwarzer med , og Avramidis kaldte . Hånden var afgjort på turn, da boardet lå , og  på river gjorde dermed hverken fra eller til.

Payouts
1 Makarios Avramidis Greece €105,000
2 Frederic Schwarzer Germany €64,930
3 Paul Michaelis Germany €45,860
4 Stephen Chidwick UK €32,600
5 Rick Alvarado California €23,310
6 Marvin Rettenmaier Germany €16,740