Masser af stjernestøv på UKIPT Dag 1b

UKIPT har ramt Pokerstars egen hjemstavn, nemlig Isle of Man, hvor der i disse dage spilles Main Event. I går blev Dag 1b færdigspillet, hvor 267 spillere stillede til start – alle havde de lagt £1.100 ved kassen. Dag 1b var også dagen, hvor langt de fleste af Pokerstars’ egne Team-Pros havde valgt at træde ind i turneringen.

Navne som Daniel Negranu, Jake Cody, Ike Haxton og Jason Mercier rejser sjældent specielt langt for at deltage i turneringer med små buyins, men når arbejdsgiveren siger hop, må man jo hoppe på et fly. Af de fire nævnte var det dog kun Jake Cody, der fik kæmpet sig videre til Dag 2. Daniel Negreanu røg relativt tidligt ud, mens en sygdomsramt Jason Mercier ikke spillede mere end et par timer, før han valgte at opgive og i stedet pleje helbredet.

Læs også: Mickey Petersen videre til Dag 2 på Isle of Man

En hel del andre stærke navne er dog videre. Heriblandt en nydelig kvindelig trio bestående af  Liv Boeree (59,400), Fatima De Melo (31,100) og Leo Margets (30,700). Til at holde hønsegården i ørerne på Dag 2, kan Pokerstars sætte deres lid til Barry Greenstein; Hall of Fame’eren er videre med 53.600.

Bedst på Dag 1b blev Mark Lane, der tager massive 165.300 med videre. Han bliver efterfulgt af Simon Fuller (127.100) og Sam Grafton (127.000)

I alt 381 deltagere har valgt at spille med i UKIPT Isle of Man, hvilket under normale omstændigheder burde give en prizepool på £381.000. Turneringen har dog en halv million pund i garanteret præmiepulje, så der er med andre ord ekstra skillinger at spille om, når det senere i dag går løs med Dag 2.