Matusow om påstået gæld til FTP: Det er bullshit!

Det er ved at være et stykke tid siden, at Mike Matusow deltog i et vægtvæddemål. Det kan man se i en video, som Pokernews.com har lavet med manden fra World Series Of Poker 2012. Mike står og ser lidt forknyt ud, og siger, at han har været ‘keeping low’, så det er der jo ikke meget sjov ved.

Men til sidst har han pludselig nogle interessante ting at sige i forhold til sine tidligere ‘arbejdsgiver’ Full Tilt Poker.

“Jeg synes, at det sidste år har været meget negativt. Så mange mennesker har tjent så mange penge. Jeg har arbejdet for Full Tilt, fået en løn. Og pludselig er det mig, der bliver  hevet frem. Som om jeg er ‘the bad guy’, at jeg skylder dem penge. Det er bullshit,” siger Mike Matusow, mens munden heldigvis er ved at komme i omdrejninger. Endelig!

“Det er trist, at hver gang der sker en positiv ting i pokerverdenen er det som om, at der samtidig sker to dårlige ting, så det hele alligevel går baglæns. Jeg var altid den, der talte positivt og fremstillede pokeren i et godt lys. Det er svært nu med alle de dårlige ting, der sker,” mener altså Mike Matusow.

Se videoen lige her