Mickey klar til Dag 3: Det har været ekstremt kedeligt

Allerede efter halvandet level af Dag 2 var Mickey efterladt som sidste dansker i EPT Sanremo Main Event. Dermed havde danske pokerfans kun ham at hænge den nationale hat på. Den tillid levede Mickey fuldt ud op til, da han i fin stil spillede sig videre til Dag 3 i den Norditalienske kystby. Det danske medlem af Team Pokerstars Online havde dog ikke en Dag 2, hvor fest og farver var i højsædet

“Det har været en ekstemt kedelig dag. Der var ingen spændende hænder, jeg foldede meget og fik ikke så mange spilbare kort,” fortæller Mickey efter afslutningen på Dag 2.

Læs også: EPT Sanremo: Vildt 6-bet bluff skaber turneringens største pot

Mickey tager dog en nydelig stack over average med til Dag 3, da han kunne stoppe 164.700 i posen efter endt arbejde. En stor del af den stack skyldes et stort setup, der som Mickey siger “spillede sig selv”.

I hånden åbner ‘cutoff’, hvorefter knappen 3-better. Mickey vågner op med esserne i small blind, som han vælger at 4-bette. ‘Cutoff’ skal ingen steder og skubber hele butikken til midten, som Mickey naturligvis betaler, efter at knappen har smidt sine kort i mucken. ‘Cutoff’ viser AKs og kan ikke ramme mod danskeren.

Læs også: Massiv dansk dominans i Sanremos turbo-turnering

Også videre til Dag 3 er stærke navne som Johnny Lodden, Michael Tureniec, Dominik Nitsche, Olivier Busquet og Vicky Coren. Der er blot 113 spillere tilbage i Main Event, og da de 79 af dem skal have udbetalt skillinger, kan Mickey og resten af feltet så småt skimte boblen i horisonten. Et min-cash er €8.434 værd, mens den endelig vinder vil modtage €476.100. Når spillerne vender tilbage til Dag 3, vil blinds være 1.200/2.400/400, og morgendagens spil skydes i gang kl. 12.00

Pengepræmierne ved EPT Sanremo:

1. €476,100
2. €298,700
3. €213,850
4. €166,700
5. €130,750
6. €102,700
7. €76,650
8. €53,100
9. €41,930
10. – 11. €34,480
12. – 13. €29,275
14. – 15. €25,550
16. – 17. €22,575
18. – 20. €20,100
21. – 23. €17,620
24. – 27. €15,130
28. – 31. €13,150
32. – 39. €11,660
40. – 55. €10,170
56.- 71. €9,180
72.- 79. €8,434