Mickey P præsterede fantastisk comeback

Det så sort ud for Mickey ‘mement_mori’ Petersen, da han med blinds på 1500/3000 var efterladt med blot 7.300 i stacken. Det lignede uden tvivl en uundgåelig exit for turneringsspecialisten, der længe har været så store forventninger til. Exitten kom bare ikke. I stedet skød Mickey Petersen sin stack mod himlen og sluttede dagen med hele 451.500 foran sig.

“Man kan vist godt sige, at jeg fik gang i en lille raket. Det vigtigste var selvfølgelig, at jeg vandt mine all-ins”, fortæller Mickey P, der via sin enorme turneringserfaring fra online-verdenen havde helt styr på, hvornår der skulle skubbes og hvornår der skulle foldes.

“Det er klart, at når stacken ligger mellem 10 og 20 big blinds, så er jeg nok så komfortabel, som man stort set kan være”, siger Mickey P, der ikke er bleg for at melde ud, at han nu går benhårdt efter pokalen.

Du kan høre Mickey fortælle om sit spil på Dag 3 i indslaget herunder.

 

httpvh://youtu.be/ELkMeOUaeBc