Mickey Petersen går i dybden med EPT KBH-hænder
Den danske PokerStars Online Pro’, Mickey ‘mement_mori’ Petersen, kigger i hans seneste blog-indlæg tilbage på et par hænder fra hans sejr ved EPT København. Og det er yderst interessant, for Mickey Petersen giver et glimrende indblik i de tanker han gjorde sig undervejs.
Mickey Petersen henviser til klippet fra feature-table, som du finder herover. Her er én af de hænder han gennemgår:
01.00: Her havde jeg A8hh, og alt hvad jeg havde set fra Van Alphen hidtild, havde set ganske solidt ud, så det er et af de spots, hvor jeg ikke mener min hånd er helt god nok til at kalde med preflop (specielt ikke når jeg kan blive squeezed af spillerne i blinds bagved mig), men afgjort er god nok til at 3-bette i position, også fordi jeg tror, at jeg stort set aldrig ville blive 4-bettet light.
Floppet er for mig at se et automatisk continuation-bet, og jeg synes, at turn-kortet er et rigtig godt kort at bluffe på. Det rammer min range ret godt, og taget i betragtning, hvor hurtigt han kaldte, så tror jeg aldrig, at han kan have AQ/KK/QQ/TT, eftersom han med disse hænder i det mindste ville overveje at 4-bette preflop.
Det efterlader kun et par få kombinationer af QTs, seksere, og KQ, som kunne have ramt boardet hårdt. Hvis han havde kaldt, så er jeg ret sikker på, at jeg ville have bettet de fleste kort, der kunne falde på river.
Du kan læse hele Mickey Petersens blog.