Mickey Petersen: Sunday Million er den største value-turnering
Brugerne på Pokernet har fået en turneringsekspert stillet til rådighed, så det er bare om at spørge løs, så længe Mickey ’mement_mori’ Petersen sidder fast i brønden på det danske pokerforum. Og det gør de også. Brugeren ’Mudhoney’ vil således gerne vide, hvilken turnering Mickey Petersen ser den største value i:
”En stor del af hvad der giver en turnering god value er hvor mange effektive kvaller de kører til turneringen, er også derfor at turneringer som Sunday Million altid er den suverænt bedste valuetour på trods af den hurtige struktur. Så Sunday Million ville nok være mit førstevalg men der er god value i alle majors på de store sider og alle specielle dailys som f.eks Big 22/55/109 på Stars som også altid trækker rigtigt mange fisk til.”
Mickey Petersen giver også sit bud på, hvilke satellitter der har det blødeste felt:
”Ville anbefale at holde dig fra steps og 3x rebuy turbos (i hvert fald hvis det er til pca/ept/wcoop/wsop etc) og i stedet prøve at komme med i en af de store ugentlige kvaller hvor der er flere sæder garanteret (kører altid enten om lørdagen eller søndagen). ”
”De har et godt satellit-system og er en hel del blødere, en god grundregel når det kommer til satellitter er bare at jo flere seats der er garanteret jo blødere er de.”