Mickey Petersen vil lave ballade med Arsenal-legende

Den danske Team PokerStars Online-spiller, Mickey ‘mement_mori’ Petersen sidder netop nu i toget fra London til Bristol på vej til en UKIPT-turnering, som lige akkurat kunne klemmes ind i programmet, inden han på mandag skal spille WPT København.

Kun tre timers søvn er det blevet til, efter natten gik med en anstændig online-session, men Mickey Petersen ville ikke misse turneringen, som han ser som lidt anderledes i forhold til de WSOP-, WPT- og EPT-turneringer han spiller normalt.

“Altså buy-ins er jo knap så store som til mange af de andre turneringer man ellers rejser rundt til, så atmosfæren er lidt anderledes,” fortæller han til pnn.dk.

Og så til million-kroner-spørgsmålet: Ved du hvem Lee Dixon er?

“Pas! Ingen anelse.”

Udover at være nummer fire i chips efter Dag 1A, så er er han også en Arsenal-legende med 22 engelske landskampe på CV’et.

“Jamen, altså ham er jeg jo nødt til at lave noget ballade med på dag 2 så,” griner Mickey Petersen.

Han fortæller videre, at han regner med at spillet Dag 1A ved WPT Copenhagen, medmindre han rammer finalebordet i UKIPT Bristol. I så fald dukker han først op på tirsdag til Dag 1B.


Lee Dixon i sin storhedstid, da han udgjorde et boldværk i Arsenal med blandt andre Tony Adams og Nigel Winterburn.