MicroMillions ligner en mega-succes
I går lød startskuddet til PokerStars’ online-turneringsserie MicroMillions, og allerede nu ligner serien en gigantisk succes. De første otte events er i bøgerne, og i alt stillede langt over 200.000 spillere op i turneringerne med buy-ins fra $0,11 og op til $10,50. Alle deltagerne i MicroMillions skal i øvrigt hermed inviteret til at svinge forbi SLOWPLAY.dk for at læse en enkelt nyhed eller to – vi kunne godt tænke os at prøve en dag med 200.000+ læsere.
De uhyrlige deltagerantal og turneringerne, der inkluderede både rebuys og add-ons betød rigtigt flotte pengepræmier – især i forhold til de bittesmå buy-ins. Der er fortsat ingen danskere, der er strøget til tops, men vi regner med, at den skamplet bliver vasket af i løbet af i dag. Allersenest i løbet af i morgen.
MicroMillions-serien tæller præcis 100 events og kører frem til 25. marts. Og mon ikke især Main Event vil blive en næsten uhørt succes. Her er buy-in $22, og allerede nu er der 2.124 spillere tilmeldt. PokerStars MicroMillions har en garanteret præmiepulje på $1.000.000 og en garanteret førstepræmie på $150.000.