MicroMillions: Rusland trækker fra

Vi er nu over halvvejs igennem Micro Millions, men fortvivl ej, der er fortsat masser af events tilbage – over otte om dagen, frem til på Søndag, hvor den store Main Event frister med $1.000.000 i den garanterede præmiepulje.

De danske spillere lagde ud med brask og bram, og sikrede sig to sejre i løbet af de to første dage, men siden har de desværre tabt pusten, og har måtte se stormagten fra Øst, Rusland, gøre næsten rent bord.

De russiske spillere har tilsammen spillet $591.602,39 ind på kontoen, mens danskerne til sammenligning kun har hentet $73.606,24. Det skal dog i den forbindelse nævnes, at ti gange flere russere end danskere har spillet med. Danmark er 14. bedste nation på det parameter.

Den russiske dominans bliver endnu mere udtalt, når man tager et kig på turneringsseriens leaderbord, hvor hele seks spillere i Top 10 er fra stormagten, og hvor tre af dem er placeret på de tre øverste pladser.

Der er spillet 53 ud af 100 events, så er der stadig tid for danskerne til at få vendt det billede.

Dagens resterende Micro Millions-program (Der skal lægges seks timer til det angivne tidspunkt)

MicroMillionsprogram