Miikka Anttonen: “Jeg har byttet søndagsturneringer for stabilitet”

I går bragte vi her på PNN første del af interviewet med den finske pokerspiller og blogger, Miikka ‘Chuck Bass’ Anttonen, i anledning af udgivelsen af memoiret ‘Once a Gambler’, der rammer gaden senere på måneden. Da snakkede den 28-årige finne om grunden til, at den legendariske blog nu er blevet omskrevet til en egentlig bog, og hvordan det ikke ligefrem er alle Miikka Anttonens venner, der ser lige meget frem til at få deres navn på tryk. Gik du glip af det, kan du læse det lige her.

I dag fortæller Miikka Anttonen om forskellen fra de oprindelige blogs på 2+2 til det endelige produkt, hvordan han stadig lever af poker den dag i dag, og hvordan han i høj grad har fået tæmmet den spilledjævel, der i mange år både kostede både venskaber, søvnløse nætter og millioner af kroner.

Hvilke forskelle kan man som læser forvente i bogen, hvis man allerede har læst din historie på 2+2?

“Rigtig mange forventer, at bogen bare er en poleret udgave af min tråd på 2+2, men jeg prøver virkelig at undgå den sammenligning. Først og fremmest tænker jeg det som et HELT nyt produkt, og det eneste som 2+2-tråden har bidraget med, var skubbet til at komme rigtigt i gang. Jeg har ikke genbrugt noget tidligere nedskrevet materiale, alt er skrevet helt fra bunden. Hvor 2+2-tråden fyldte under 100 siders word-tekst, ender den endelige bog på 327 sider.

Dermed ikke sagt, at man som tidligere læser ikke vil kunne nikke genkendende til episoderne, for min livshistorie har jo ikke ændret sig. Til gengæld er der kommet en masse nyt til. For eksempel skriver jeg for første gang nogensinde om min introduktion til sportsbetting, og hvordan jeg som 14-årig begyndte at slå bookmakerne, ligesom jeg kommer ind på al det rod, der fik mig til at stoppe på gymnasiet som 16-årig. Desuden fortsætter historien naturligvis meget længere, end den gjorde på 2+2.

Slutteligt er der bare mere af alting. For eksempel er romantik blevet et ret stort emne i bogen, selvom jeg slet ikke forventede det, da jeg begyndte at skrive. En boganmelder jeg sendte et par kapitler til har lige skrevet tilbage til mig: “Kan det virkelig passe, du brugte tre sider på at beskrive en piges øjenfarve, og to linjer på en tre-dages pokerturnering?”. Hvad kan jeg sige, jeg er nok bare en håbløs romantiker.”

Hvordan er dit forhold til poker i dag? Spiller du stadig? Online/Live? Hvilke stakes?

“Jeg lever stadig af at spille poker, ja. Faktisk er det mit sjette år som turnerings-pro. Det sidste års tid har der godt nok været travlt med skriveprocessen, som blandt andet fandt sted i Nicaragua, hvorfor jeg har været væk fra bordene mere end nogensinde før. Nu hvor bogen er færdig, forventer jeg dog at grinde som en tosset resten af året, for jeg har virkelig savnet det.

Efter jeg er blevet ældre har jeg simpelthen længtes efter mere stabilitet i mit liv. Derfor er jeg kravlet ned i stakes, for at mindske variansen. Min gennemsnitlige online-turnering plejede at have et buy-in over $100, mens jeg i dag er helt nede omkring $35. Jeg spiller simpelthen slet ikke de store søndagsturneringer længere, jeg spiller ikke de gigantiske felter på PokerStars heller. Hvor jeg tidligere har haft søndage med overskud på mere end $50.000, så bringer de virkelig gode dage nu rettere et plus på $5.000. Til gengæld har jeg kun haft én tabende uge over det sidste år (se graf til venstre, der viser Miikka Anttonens sidste 6 måneders grind, red.).

På den måde er der ikke meget anerkendelse i det jeg laver mere, men sådan kan jeg bedst lide det. Der var engang, hvor jeg tørstede efter opmærksomheden, skrev på twitter, når jeg var dybt i en tour og så videre. I dag grinder jeg i stedet incognito, ved at have fået nye nicknames alle de pokersider, der har tilladt det, og figurerer ikke længere på pocketfives. Jeg elsker stadig hvad jeg laver, men jeg anser det som et arbejde, og kunne ikke være mindre interesseret i alt det, der tidligere fulgte med. Når interessen omkring mig og min bog igen har lagt sig, vil jeg tilbage til at være så “ukendt” som mulig.”

Du har været igennem flere mentale downswings end de fleste.

Er du tilbage i kontrol nu, og kan du undgå en lignende glidebane i fremtiden?

“Jeg er så meget i kontrol nu om dage, at jeg nærmest er blevet kedelig. Jeg tror, jeg har gamblet så meget i mit liv, at jeg simpelthen har opslidt det gen. Jeg har ikke skyggen af ludoman tilbage i mig længere. Selvfølgelig er det noget, jeg skal være opmærksom på
resten af mit liv, og jeg rører stadig ikke flips eller roulettebordene med en ildtang – selv hvis det er for ganske ubetydelige beløb – af frygt for det måske kan tage overhånd igen.

Helt generelt tror jeg da også, det er et spørgsmål om, at jeg er blevet meget mere moden. Jeg bliver 29 i år, og har været involveret i poker i mere end et årti. Jeg har simpelthen set, hvad det kan gøre ved folks liv – både mine egne erfaringer og andres. Nu er jeg nået til et punkt, jeg aldrig troede, jeg skulle. Et punkt hvor det vigtigste for mig er stabilitet, både i livet og på bankkontoen. Jeg er stadig eventyrlysten, og flytter for eksempel til Malta i denne uge, selvom jeg endnu ikke har et sted at bo, og formentlig kommer til at bo ud af min kuffert et par uger. Det er imidlertid bare den livsstil, jeg har valgt, og heldigvis er mit hoved på rette sted nu om dage. Mit liv har været noget af en rejse indtil nu, og selvom jeg endnu ikke er ved destinationen, så er jeg kommet så langt ned i tempo, at jeg i det mindste har tid til at nyde udsigten.”

I morgen bringer PNN to uddrag fra Miikka Anttonens kommende bog ‘Once a Gambler’, der rammer gaden senere på måneden. Læs med her i morgen, hvor der også åbnes op for forudbestilling af bogen.