Mikael Thuritz: – De svenske myndigheder tog Viktor Bloms lejlighed

Mikael Thuritz, en af Sveriges mest erfarne highstakes-profiler, leverer en opsigtsvækkende historie om dårlige forhold for de svenske pokerspillere.

Mikael Thuritz er selv i Las Vegas for at spille World Series Of Poker, han stillede senest op i $50.000 Poker Players’ Championship, og under en pause i spillet fik han en snak med PokerListings.se.

“Pokerspillere, der bor i Sverige har det svært i forhold til at spille i USA, også selv om der har været nogle forbedringer på det sidste, så man for eksempel kan trække buy-ins fra. Men det er alligevel svært for de svenske spillere. Man skal jo betale 30 procent i skat, eller hvad det nu er, hvis man vinder noget, hvorimod det fungerer fint ude i Europa, for der er gevinsterne jo skattefrie,” siger Mikael Thuritz til PokerListings.se.

Og så kommer han til det spændende.

For Mikael Thuritz, der selv forlod Sverige for flere år siden, vender tilbage til den tid, hvor man – hvis man ville følge loven – skulle betale skat af hver eneste vundne pot. HVIS lovens bogstav blev fulgt til punkt og prikke ville det betyde, at Viktor Blom i dag ville skylde mere end indholdet af Onkel Joakims pengetank til de svenske skattemyndigheder, og Mikael Thuritz fortæller, at han ved, at Viktor Blom rent faktisk havnede i store problemer på netop den konto.

“Jeg ved, at Viktor Blom fik store problemer. De svenske myndigheder tog han lejlighed eftersom, at han ikke fik lov til at trække nogle potter på Full Tilt Poker fra. Han skyldte pludselig millioner. Han blev tvunget til at opgive sin lejlighed, som jeg mener var omkring $1,5 millioner værd,” siger Mikael Thuritz.

Viktor Blom bor i dag i England.

Læs hele interviewet med Mikael Thuritz lige her

thuritz

Mikael Thuritz