Monicas (danske) mænd!
Nu bliver det lummert!
Vi har efterhånden fået skæld ud flere gange af blandt andre Trine Hansen og Monica Martinsen, fordi vi tilfældigvis har bragt flere forskellige top 10 lister og andre historier, hvor der ganske enkelt blev nødt til at være en masse billeder af afklædte piger. Det er jo ikke fordi, at vi har haft LYST til at vise afklædte piger, men vi blev nødt til det.
Det har der imidlertid ikke været den store forståelse for fra Slowplays kvindelige læsere:
“Hvor er mændene?”
“Vi vil ha’ mænd!”
Nu er det jo ikke fordi, at vi ligefrem er mandfolk her på redaktionen. Så vi tør ikke andet end at parere ordre. Følgende liste over hotte/søde/charmerende mandlige danske pokerspillere er strikket sammen af Monica Martinsen. Der satte vi – trods alt – grænsen.
De danske tyre
– Mads Wissing
“Fordi han er så lækker maskulin af se på!”
– Theo Jørgensen
“Theo er som en god vin. Han bliver bedre og bedre med årene. Det gælder også hans udseende.” (FNIIIS, red.)
Morten Erlandsen
“Fordi han er SÅ stor en charmetrold.”
Allan Bække
“Hans varme venlighed og smil er røvsexet.” (Og her udøver han vist lidt af den sexethed på Jungleras, red.)
Simon Ravnsbæk
“Fordi han ser hamrende godt ud med franske solbriller på.”
Mickey Petersen
“Kun fordi han er så nuser-agtig.” (Martin B., du er åbenbart ikke nuser nok, red.)
Anders Jensen
“Han er meget skandinavisk og utroligt sympatisk.”
Henrik Kaj Hansen
“Hans 80’er agtige stil holder SÅ meget! Man bliver jo draget imod ham. Og hans stemme….FUCK den er sgu i orden.”
(STØN!!, red.)