Moorman: – Jeg har stået tidens test

Chris Moorman sikrede sig i forgårs karrierens 17. (!!!) Triple Crown, og lagde dermed yderlige len til den legendestatus han allerede har opnået på online turneringsfronten.

Tidligere på måneden blev han den første i verden til at cashe for over $10 millioner i onlineturneringer, og i den forbindelse hev pokerstrategy.com fat i det engelske turneringsfænomen for at høre, hvad hemmeligheden bag hans succes er, og ikke mindst, hvad milepælen betyder for ham.

“Det viser, at jeg har en lang levetid som spiller, og formår at forblive en vindende spiller og ikke blive udbrændt af spillet. Onlinepoker har forandret sig så meget siden jeg begyndte at spille. Jeg har set utallige spillere komme og gå af forskellige grunde. Jeg har været én af de største grindere i årevis, og formået at forblive det, og på den måde har jeg stået tidens test,” svarer Moorman til spørgsmålet om, hvad $10 millioner-mærket betyder for ham.

Om grunden til, at han har formået at overleve i en barsk onlineverden, hvor resultater er nødvendige, fortæller Moorman:

“Jeg tror jeg var ret heldig med, at jeg nød spillet fra begyndelsen af, og var villig til at spille hvad som helst. Jeg nyder stadig at spille $8 Rebuy-turneringer, selvom deter små turneringer for mig, men jeg elsker bare at vinde – det er derfra jeg får mit drive, jeg er ligeglad med, hvad der er på toppen af en turnering, jeg vil bare vinde.

Du kan læse hele interviewet med Chris Moorman her.