Moorman1 klar med pokerbog til november

Så er julegaven for turneringsgrindere klar! Verdens bedste online turneringsspiller, Chris “Moorman1” Moorman, er nemlig klar med en bog, der rammer hylderne i USA til november. Titlen er den noget simple “Book of Poker”, og den rammer det europæiske marked en måned senere, lige tids nok til julehandlen.

Forhåbentlig er der noget at komme efter, Moormans tal taler i hvert fald for sig selv med $11.274.978 i online cashes og cashes for over $4 millioner i liveturneringer.

Den engelske turneringsspecialist fortæller, at bogen hovedsageligt kommer til at omhandle strategi, men at der ikke dykkes ned i noget specielt tema i turneringspokerens mange aspekter.

“Når bogen er færdig, vil jeg have skrevet 50.000 ord om over 100 handhistories. Der fokuseres ikke på et bestemt tema, nærmere på pre- og postflop-spil, ligesom de komplicerede beslutninger man kan stå over for på turn og river.

Bogen udgives på forlaget D&B Poker, som allerede har udgivet enkelte pokerbøger som for eksempel “Jonathan Little’s Secrets of Tournament Poker.”