MortenVM 7’er i europæisk udgave af Asia Poker Tour

Årets sidste EPT-stop i Prag er efterhånden blevet en decideret pokerfestival. Ud over besøget af European Poker Tour, stoppede en lang række andre turneringsserier også forbi Prag, for at gøre det til Europas ubestridt største samling af turneringer. Således har der de seneste uger været afholdt afdelinger af både WPT National, GSOP, Redbet Live og Tonybet OFC Championship.

En af de mere eksotiske festivaller, der imidlertid også valgte at lægge en afdeling i den tjekkiske hovedstad, er Asian Poker Tour, ikke at forveksle med PokerStars Asian Pacific Poker Tour (APPT). Selvom hoveddelen af deres events bliver afholdt i – ja, Asien – så var der tilsyneladende også blevet plads til en €1.000 main event i Prag i år.

Det var gode nyheder for danske Morten ‘VM’ Mortensen, da han i går aftes var blandt de sidste 8 ved deres main event. Finalebordet fandt imidlertid sted en hel dag for tidligt i forhold til programmet, da meget få spillere havde valgt at registrere sig til turneringen. Kun 16 mand nåede derved turneringens andendag, der altså også blev den sidste.

På trods af den beskedne førstepræmie på godt €10.000, blev hele herligheden livestreamet med holecards, men for MortenVM blev det en kort fornøjelse. Alt i alt 27 hænder blev det til ved bordet, efter han tabte et stort flip med mod amerikanske Bryan Paris’ . Paris turnede en straight på et    -board, og danskerens få sidste big blinds røg inden hånden efter med mod turneringens senere vinder Pawel Zawadowicz. Heller ikke her kom MortenVM dog bedst ud. Der var desværre ingen betaling til syvendepladsen.

Vil du gense MortenVM’s kamp på finalebordet, kan det gøres lige her.