MortenVM: Brink var sgu bedre på dagen
Der var danskermøde i den afgørende heads up i Ongames Highroller her til morgen. Over for hinanden sad de to turneringschefer Frederik ’Poelsetyv’ Brink og Morten ’MortenVM’ Mortensen.
Læs også: Brink slog MortenVM heads up i Highrollersejr
I sidste ende var det Frederik Brink som løb med sejren og der var ifølge ’MortenVM’ fuldt fortjent.
”Manden var sgu bedre på dagen. Jeg kan kun være glad for at nuppe andenpladsen i den turnering. Jeg spillede ikke karrierens bedste finalebord, men heldigvis fik jeg lidt hjælp af kortene. Og så var Brink jo så flink at slå 90% af spillerne på finalebordet ud så jeg kunne nuppe andenpladsen. Så ville det også ha været ondt at skippe den for næsen af ham.”
Mens de fleste danske pokerspillere gik på juleferie efter i søndags, så er det til gengæld ikke helt sikkert, at den udelukkende står på and og julefrokoster for ’MortenVM’s vedkommende.
’Jeg overvejer Göteborg Christmas Tour her mellem jul og nytår. Kunne være rart at slutte året af med et live-ship. Den næste tour som er 100% er GSOP i Salzburg. Den bliver højst sandsynligt kombineret med en skiferie med familien, så det ser jeg meget frem til.”