MortenVM: – Ikke en eneste stor pot

“Øhhhhh, jeg ved det faktisk ikke.” Sådan lyder svaret fra Morten ‘MortenVM’ Mortensen, da Slowplay.dk ringer ham om for at høre, hvordan han har fået fat i de mange chips han sidder med ved EPT San Remo.

Den unge turneringsspecialist fra Søborg indtager femtepladsen i kæmpe-turneringen, hvor der er €800.000 til vinderen.

“Jeg kan ikke huske, at jeg har spillet en eneste rigtig stor pot, men jeg havde da to halv-store, hvor jeg slå to spillere ud. Den ene gang med par ti mod es-konge, den anden gang med par knægt mod es-konge.”

“Derudover, så tog jeg rigtig mange potter ned, inden vi kom til showdown, hvilket jeg naturligvis er ganske fint tilfreds med.”

Var du ude i nogle store bluffs?

“Jeg har en hånd, hvor jeg jammer ind med otterne. En ung, aggressiv online-gut åbner fra tidlig position og en italiener kalder. Allerede på det tidspunkt er jeg ret overbevist om, at jeg vil få et 4-bet i hovedet, hvis jeg giver på nakken. Størrelsen på min stack passede dog rigtig fint med, at jeg kunne shove indover, så jeg sendte et 3-bet på 8.200 ind, han gjorde det til 17.000, inden jeg så jammede mine 80.000 til midten. Han foldede es-konge face up.”

Dag 3 går i gang klokken 14.00 og kan følges på PokerStarsblog.com.