Negreanu er klar på $25/$50-challenge
Daniel Negreanu fik uforvarende skabt en reel Twitter-storm, da han i et forsøg på at sætte en spydig follower på plads, skrev at han ville vædde en million dollars på, at han med to ugers træning ville kunne slå $25/$50.
Det udsagn faldt verdens måske bedste HU NL Hold’em-spiller, Douglas ‘WGRider’ Polk for brystet.
“Jeg respekterer, hvad du har gjort i din karriere, Daniel Negreanu, men det er naivt at tro, at du bare kan logge på PokerStars og slå $25/$50. Men, Negreanu, hvis du tror, du har, hvad der skal til og er seriøs omkring at vædde på det, er jeg villig til at anseeligt bet mod det,” skrev Polk som svar.
Den canadiske PokerStars pro’ er principielt villig til at tage imod væddemålet, fortæller han i et pokernews-interview, men der er blot et lille aber dabei. Negreanu kan nemlig ikke – på grund af lovgivningen i Nevada – spille fra sit hjem i Las Vegas, og er ikke villig til at flytte tre måneder hjemmefra for at gennemføre udfordringen.
“Men, hvis lovgivningen bliver ændret, og jeg kan spille hjemmefra, så lover jeg, at jeg er klar på en eller anden form for væddemål,” udtaler Negreanu, og understreger, at vilkårene for et sådant væddemål først skal udfærdiges.