Negreanu giver sit syn på PokerStars’ VIP-ændringer
En storstilet strejke med over 1.500 deltagere er i fuld gang på PokerStars, hvor spillerne protesterer over de forestående VIP-ændringer, som især kommer til at gå ud over sitets Super Nova Elite-aspiranter, ligesom VPP’er på stakes over NL1.000 bliver afskaffet.
Indtil i går havde den ellers altid åbenmunden PokerStars-stjerne Daniel Negreanu ikke kommenteret på de drastiske ændringer, men så tog han bladet fra munden i Chicagojoey’s podcast.
Og selvom Negreanu kalder ændringerne “uundgåelige”, så er han ikke tilfreds med måden som PokerStars annoncerede dem på, og mener faktisk, at der er tale om en form for løftebrud.
Du kan se podcasten – som også har deltagelse af Dani “Ansky” Stern i slutningen af programmet – her.