Negreanu har massive poker-abstinenser
Er et WSOPE-bracelet et rigtigt bracelet?
Hvis du spørger Daniel Negreanu er svaret et klart og rungende ‘ja’.
“Folk har spurgt mig, om WSOPE-bracelets er ‘ægte’ bracelets. Svaret er ja. Størstedelen af de store navne vil spille med, felterne er barske og det giver mening at anerkende at Las Vegas ikke er hele ‘verden’. At have et par events i Europa jævner tingene lidt ud,” skriver Negreanu i en slags pre-WSOPE-blog.
Negreanu melder sig klar til at spille €2.500 6 max No Limit Hold’em.
“Jeg er så klar, som jeg kan være. Jeg har massive poker-abstinenser efter WCOOP. Jeg lavede ikke andet end at spille, og det er sådan set det eneste, jeg er interesseret i i det næste halve år. Jeg havde godt nok lidt WCOOP-tømmermænd, men nu er jeg helt klar igen, og jeg er klar til et par dybe runs her i Cannes. Jeg håber på at vinde et bracelet. Eller to,” skriver Negreanu.
Her på pnn.dk har vi sådan set kun et spørgsmål: Hvad siger din überhotte modelkæreste til dine planer for det næste halve år, Daniel?
Det eneste, som Daniel Negreanu har lyst til, er at spille poker i de næste 6 måneder. For nogle måneder siden blev det ellers offentligt, at han dannede par med Krisztina Polgár (billedet). Er det kun os, der vurderer, at der er noget, der ikke helt hænger sammen her?
Læs hele bloggen her