Negreanu kan øjne sit syvende bracelet

Tirsdag aften var Daniel Negreanu uhyggeligt tæt på at sikre sig sit syvende bracelet, da han nåede heads up i WSOP’s event 13 – en $10.000 2-7 triple draw turnering. Han måtte imidlertid se sig slået på målstregen af den unge pokerkomet Paul Volpe. Et resultat der helt sikkert har passet de pokerproer, der har stukket ud mod Negreanu og Ivey til at vinde et af de eftertragtede WSOP armbånd i år.

Læs også: Negreanu vil vædde $1 mio.: – Ivey eller jeg vinder et WSOP bracelet denne sommer

Men med det spil Daniel Negreanu lægger for dagen ved WSOP, kan det gå hen og blive et overordenligt langt sweat. Nu har den canadiske superstjerne nemlig spillet sig på endnu en finaledag, og kun 11 mand står mellem Negreanu og endnu et bracelet til samlingen.

Turneringen er $10.000 Razz-turnering, og Negreanu indtager før morgendagens finale en tredjeplads. Forrest i feltet ligger dog mixed game specialisten David Bach, der allerede har final tablet ét Razz-event ved WSOP i år, ligesom han også nåede et Razz-final table ved sidste års World Series of Poker.

Også profiler som George Danzer, Yuval Bronsthein og Brian Hastings er blandt de sidste 12, så når Daniel Negreanu kan forvente kamp til stregen, hvis han vil gøre krav på sit syvende bracelet. Negreanus onde ånd fra triple draw-touren, Paul Volpe, måtte lade livet som 13’er i turneringen.

De sidste 12 spillere sætter sig til rette på Rio All-Suite Hotel & Casino søndag klokken 23.00 dansk tid. Mon ikke det meste af pokerverdens øjne er rettet mod den afgørelse?