Netop nu: MortenVM runner op i WCOOP sideturnering

Morten ‘MortenVM’ Mortensen endte som runner up i WCOOP 2nd Chance #23 ($530 NL Hold’em), efter han i en time lang heads up-dyst imod ‘ArielBahia’ trak det korteste strå.

I hvad der må betegnes som et setup fik MortenVM skillingerne til midten med es-dame, men var voldsomt domineret af brasilianerens to damer.

Hverken flop, turn eller river bragte hjælp til danskeren, som må trøste sig med de $37.048, som fulgte med andenpladsen.

Hvordan finalebordet udspillede sig kan du se ved at læse nedenstående igennem.

Den afgørende hånd:

Opdateret klokken 12.41

Der har netop udspillet sig en halvmorsom kæmpepot, hvor ingen af spillerne kunne vise noget frem på river. MortenVM var ude i et straight- og flushtræk, men vi skal ikke kunne komme med et bud på, hvad pokker ArialBahia var ude i.

Se screenshot:

Opdateret klokken 12.34

Der har været stillingskrig det seneste stykke tid og de to spillere er næsten helt lige i chips. 2,6 til VM, 2,7 til ArielBahia.

Opdateret klokken 12.20

MortenVM tager et stort hit i hånden som ses her nedenfor. Potten vokser sig stor på flop, turn og kulminerer på river, hvor ArielBahia går all in. VM må en tanken og ender med at time ud i hånden. Danskeren har nu cirka 2 millioner chips imod modstanderens cirka 3 millioner.

Opdateret klokken 12.10

MortenVM dobler! Der sker ting og sager på et flop, hvor MortenVM gir på nakken, bliver sat all in og kalder med top-par og et flushdraw. ArielBahia er ved at lukke sækken, da han fanger en tier på turn, mens heldigvis fuldender MortenVM sin flush på river.

MortenVM er nu chipleader og kan være glad for, at han for få øjeblikke siden afslog en deal.

Hånden kan ses her:

Opdateret klokken 12.00

MortenVM afslår deal:

Opdateret klokken 11.55

Comebacket er i gang. MortenVM samler AK op, rammer på floppet og får betaling hele vejen. Stillingen er nu 3,1 millioner til ArielBahia, 2,1 millioner til MortenVM.

Opdateret klokken 11.49

Ouch! ArielBahia fanger en grim knægt på river og vinder en stor pot. ArielBahia har nu 4,2 millioner chips imod MortenVMs ene million.

Opdateret klokken 11.45

MortenVM er netop nu er heads up om titlen i WCOOP 2nd Chance #23 ($530 NL Hold’em). Han slog for kort tid siden Revjot ud på tredjepladsen, da danskeren kaldte et all in med to niere. Han var oppe imod es-ni og altså i fin form. To ulækre spar gjorde potten spændende, men danskeren holdt hjem og sidder nu overfor ArielBahia i den afgørende dyst.

MortenVM har hentet en smule i mod den brasilianske modstander siden tomands-dysten begyndte. Netop nu har MortenVM 2,2 millioner chips imod 3 millioner.

Opdateret klokken 11.36

MortenVM taber kæmpe pot og bliver sat tilbage i kampen imod ArielBahia. Med over en million i potten må MortenVM folde på river, da hans brasilianske modstander better 950.000. ArielBahia har nu over 3 millioner, MortenVM 1,5 millioner og Revjot omkring 700.000 chips.

Opdateret klokken 11.31

ArielBahia har netop – lidt heldigt – sendt avivnaar på railen. Du kan se et screenshot af hånden her nedenfor. Potten betyder, at ArielBahia nu er kneben chipleader med MortenVM lige i hælene. ArielBahia har 2,2 millioner chips, MortenVM 2,1 millioner, mens Revjot halter bagefter med 900.000.

Spillerne er sikret $27.285.

Opdateret klokken 11.24

ArielBahia havde naturligvis chipleader-positionen til låns. MortenVM er tilbage på toppen og har for første gang i turneringen rundet to millioner chips. Han sidder med 2,3 millioner, ArielBahia har 1,9 millioner, mens Revjot og avivnaar begge ligger lige omkring den halve million.

Opdateret klokken 11.14

Vi er nede på fire spillere efter at ArielBahia netop har slået MAMOHT_T ud af turneringen. ArielBahia fangede en straight på river og slog den russiske spiller ud, da denne kaldte med kongerne hjemmefra. Potten sender ArielBahia op på førstepladsen.

De fire resterende spillere er alle sikret minimum $20.596.

Opdateret klokken 11.09

MortenVM udbygger og vi har efterhånden meget svært ved at se det gå galt. Han har pt 1,6 millioner chips, hvilket betyder, at han har over en halv million ned til nummer to.

Opdateret klokken 11.06

MortenVM har endnu engang været i infight med ArielBahia. De to spillere synes at udkæmpe en gæv kamp om herredømmet over finalebordet. Heldigvis gik potten denne gang til MortenVM, som i skrivende stund ligger nummer et og dermed er i spidsen for turneringen med fem mand tilbage.

Opdateret klokken 10.54

MortenVM er tilbage i spidsen for WCOOP 2nd Chance #23 ($530 NL Hold’em), efter han netop har vundet en stor pot. Endnu engang er det hans check raise-move som tager den ned for ham. Et move, der har vist sig ganske værdifuldt på finalebordet indtil videre.

 

Opdateret klokken 10.35

Efter den kedelige opdatering med Kipsters exit, så er der nu gode nyheder fra dagens andet finalebord. MortenVM har nemlig netop været involveret i en kæmpe pot, hvor han sendte stakken til midten på river. Modstanderen kunne dog ikke finde et kald frem, men med de chips der allerede lå på bordets midte var nok til at sende vores danske helt til tops på leaderboardet.

Her er han dog drysset en anelse tilbage igen, efter det ikke lykkedes ham at overvinde ArielBahias es-konge to hænder senere. MortenVM ligger nummer tre ud af fem.

 

Opdateret klokken 10.27

Exit Kipster! Med kun ni big blinds tilbage i posen skulle der ske noget. Da der blev foldet om til Kipster i small blind sendte han stakken til midten med syv-fem og blev snap-called af ‘Big Huni’ med et par toere på hånden. Desværre bringer floppet en toer og på turn er Kipster drawing dead.

Han modtager $32.841 for femtepladsen.

Opdateret klokken 10.23

Med blot 10 big blinds tilbage har Kipster ikke mange muligheder end at skubbe eller folde. Desværre har der ikke været nogle oplagte spots endnu. MortenVM har til gengæld masser af chips og udnytter dem ved at lægge konstant pres på modstanderne. Kipster er seks ud af seks, mens MortenVM ligger tre ud af seks.

Opdateret klokken 10.14

Nej, nej, nej! Kipster tager et stort bad beat, da han reraiser gray31 all in og får et kald. Kipster har es-dame suited og er oppe imod es-ni off, men en klam nier flyver ind på turn. Kipster ligger nu nummer seks ud af seks.

Opdateret klokken 10.09

MortenVM 4-better og tager en god pot ned. Det sender ham op på andenpladsen i WCOOP 2nd Chance #23 ($530 NL Hold’em). De tre øverste i klassementet har skabt et godt hul ned til de tre nederste.

Opdateret klokken 10.03

Vi må beklagelse konstatere, at vi har været så optaget af Kipsters finalebord, at vi ikke havde opdaget, at Morten ‘MortenVM’ Mortensen sideløbende er i gang med en tilsvarende stor præstation i WCOOP 2nd Chance #23 ($530 NL Hold’em).

MortenVM ligger nummer tre ud af de resterende seks spillere og er allerede sikret minimum $11.368. Der er $50.557 til vinderen.

Opdateret klokken 09.59

Kipster taber desværre en stor pot.

Vores danske helt er ude at 3-bette preflop, og han kalder selv et bet på floppet. Desværre bliver det for varmt for Kipster, da ‘ekziter’ better 333.337 på turn. Kipster ligger nu nummer fire ud af seks.

Opdateret klokken 09.53

Kipster lader sig ikke hunse rundt med! Chipleaderen Chris ‘Big Huni’ Hunichen forsøgte for kort tid siden at 3-bette det danske es, men svaret faldt med det samme i form af et 4-bet. Det var mere end Big Huni’ ville være med til. Kipster bygger lidt på og ligger fortsat på tredjepladsen.

Vi har mistet endnu en spiller i form af Bandano. Det betyder, at de resterende seks alle er sikret minimum $26.137.

Opdateret klokken 09.37

Det går hurtigt nu. Næste mand ude af vagten er CHRiiiiiiiiK der kom all in preflop med es-konge suited, men ikke kunne slå Gavin ‘gavz101’ Cochranes femmere. Cochrane er nu ved at blive en alvorlig modstander for Kipster på finalebordet. Englænderen ligger på fjerdepladsen mens Kipster fortsat ligger nummer tre.

Opdateret klokken 09.34

Vi er nede på otte mand, efter at Kevin ‘BeL0WaB0Ve’ Saul for kort tid siden blev sendt ud af ‘Big Huni’. Der var tale om et klassisk coinflip med damer mod es-konge. En konge på floppet afgjorde sagerne.

Opdateret klokken 09.25

Der er i øjeblikket stillingskrig. Kipster har åbnet en enkelt gang, men måtte folde til Gavin ‘gavz101’ Cochrane, der sendte stakken til midten. Kipster ligger på tredjepladsen.

Opdateret klokken 09.06:

Kispter spiller med musklerne! Han raiser til 40.000 fra knappen, men bliver reraised af Kevin ‘BeLoWaB0Ve’ Saul i small blind, der gør til 101.999. Spilleren i big blind kalder, men ‘Kipster’ svarer igen ved at sende stakken til midten. Det er mere end de to modspillere vil være med til, og Kipster tager potten på 328.497 ned. Det er med til at bringe ham op på andenpladsen i turneringen.

Kevin Saul er i øvrigt en spiller, som Kipster før har været oppe imod på store finaleborde, og som han hidtil har haft et godt tag på.

Oprindelig artikel:

Martin Stausholm har indtil videre stået for eneste danske sejr i den indeværende WCOOP-serie, men nu er Jesper ‘Kipster’ Hougaard tæt på at sikre nummer to i rækken. Netop nu ligger ‘Kipster’ på fjerdepladsen med ni spillere tilbage i highroller-turneringens “lillebror”, WCOOP 2nd Chance #22 ($1.050 NL Hold’em).

Den danske turnerings- og PLO-haj er på nuværende tidspunkt sikret minimum $9.225, men kan ende med $115.620, hvis han går hele vejen og sikrer sig sejren. ‘Kipster’ er på finalebordet blandt andet oppe imod den engelske highroller, Gavin ‘gavz101’ Cochrane.

Den artikel bliver løbende opdateret…..


Finalebordet…