Nick DiVella om badekar-bet: – Det bliver de værste 6 dage i mit liv

Tidligere i denne uge løb nyheden om Nick DiVella, som skal bo i et badekar i 6 dage, som en steppeild igennem pokersamfundet. Nogle kalder væddemålet tæt på umuligt at gennemføre, mens andre mener det er let som at klø sig selv i nakken.

Læs også: Poker pro skal bo i badekar i 6 dage

Uanset hvad man mener om sværhedsgraden på det opsigtsvækkende prop bet, kan man ikke andet end respektere gamblergenet hos DiVella, som ikke ligefrem er uvant med at lave skøre og sjove prop bets.

I et nyt interview med Igaming.org fortæller DiVella nu mere om baggrunden for badebar-bettet og afslører at det langtfra er første gang han laver sådanne væddemål.

 

Millionæren Andy fra Dallas

“Der er den her gut ved navn Andy – en millionær fra Dallas – som ofte kommer til byen (Las Vegas, red.). Vi er blevet gode venner ved at spille $5/$10 mod hinanden på Aria, og vi laver ting som det her hele tiden. Måske er det normaltvis ikke så omfattende som dette, fordi denne gang synes de sociale medier godt om det. Der har været andre væddemål igennem tiden, og der er også videobeviser”, sagde DiVella.

DiVella delte herefter et par links fra sin YouTube kanal med Igaming.org. I den første video – som du kan se herunder – får DiVella $1.000 af Andy for at få hældt en flaske Powerade udover sit hoved. Easy money!

I video nr. 2 var ingredienserne $1860, en masse glasur og en slikkelysten NL1000 regular. DiVella beskriver det således:

“Jeg fik $1.260 for at putte glasur på mit ansigt i 2,5 time mens jeg spillede $5/$10 på Aria. Derefter slikkede en anden $5/$10 spiller det af mit ansigt, og han fik $600. Det var ulækkert, men også virkeligt morsomt”, sagde DiVella.

Se videoen her:

Et andet bet, som skaffede ham $300 til bankrollen, betød at han skulle spise et halvt kilo kage og drikke en stor flaske vand på under 10 minutter. Han klarede det med sekunder tilbage på uret, og kastede omgående op bagefter. “Jeg havde det af lort resten af min session”, sagde DiVella.

 

Nægtede at gå fra L.A. til Las Vegas for $17.000

“Det er som regel en sporadisk ting, når jeg gør noget sjovt for penge. Dette badekar-væddemål siges at være umuligt. Det er meningen det skal være et “Nick gennemgår noget smertefuldt og jeg giver ham nogle penge” væddemål, fordi $20.000 betyder ikke rigtigt noget for ham, og $4.000 betyder ingenting for mig. Det er bare en leg vi har”, forklarede DiVella nonchalant til Igaming.org.

Der er dog ting som Nick DiVella ikke vil gøre for penge. F.eks. afslog han at gå fra Los Angeles til Las Vegas for $17.000. “Reglerne var at jeg ikke måtte være inde i en bygning i mere end en halv time. Jeg syntes, det var lidt for farligt, så jeg afslog”, sagde DiVella som mente det ville have taget ham ca. 4 dage, hvis han var gået non-stop.

 

De nemmeste $20.000 jeg har tjent

Omkring badekar-væddemålet har DiVella dog en bedre fornemmelse, selv om han ved det bliver hårdt:

“Sådan her fungerer alle folks hjerner: Du hører omkring væddemålet og tænker det er virkeligt let, og det er ligesom at stjæle $20.000. Derefter går det op for dig, at du ikke kan forlade badekarret for at skide. Du indser også, at din ryg kommer til at gøre ondt og det bliver tortur. Det tredje punkt er: “Hov, vent, det er $20.000 og du kan sagtens bide smerten i dig og gøre det” og lige nu er min største frygt – måske ikke en frygt, men en bekymring – søvn. Det bliver de værste 6 dage i mit liv, men også de nemmeste $20.000 jeg nogensinde har tjent”, sagde DiVella som også gjorde det klart, at der ikke er nogen chance for at han overvejer at købe sig ud eller tabe væddemålet:

“Jeg forlader ikke det badebar”, sagde han med et smil.

Det hører dog med til historien, at det ikke er $20.000, men snarere $22.500, DiVella kan vinde fra millionæren fra Dallas, da nogle ændringer i betingelserne betyder at der er mere på spil. Nu må DiVella ikke længere få 1,5 times besøg om dagen, mens han bor i badekarret, og det har Andy the Millionaire tilsyneladende ment er yderligere $2.500 værd.

 

Søvn bliver den sværeste del

DiVella er så småt begyndt at træne til den hårde udfordring hjemme i sit eget badekar. Forleden sad han 6 timer i den ovale balje og om den oplevelse siger han:

“Det er ret smertefuldt. Jeg brugte puden til at sidde på. Folk tror sikkert puden er til ryggen eller hovedet. Derefter brugte jeg mit tøj som støtte for min ryg og skuldre. Når jeg prøvede at ligge ned i fosterposition, var jeg nødt til at tage mine sko på, fordi badekarrets form gjorde ondt på mine fødder. Den eneste måde jeg kan sove på, er med mine fødder oppe på disken. Jeg har ikke set det badekar, som jeg skal tilbringe 6 dage i, men søvn bliver det sværeste del. Jeg ved ikke hvilket badekar det bliver, men sikkert et i en almindelig hotelværelse i Las Vegas. Jeg ved ikke hvilket hotel, eller hvordan badekarret ser ud lige nu”, siger han om forberedelserne og forventningerne.

Iflg. Igaming.orgs research ser et badekar på Aria ud som på billedet herunder. Det skal nok blive nogle spændende 6 dage for DiVella, uanset i hvilket badekar han ender.

IMG_1615

Du kan læse mere om væddemålet og tankerne bag i interviewet med Nick DiVella hos Igaming.org her.