Norsk rigmandssøn spiller PLO HKD $1.000/$2.000 på playmoneyborde

Gus er smuttet. Sam Trickett har også forladt Macau, men til gengæld er den norske rigmandssøn, Ole-Kristian Nergård nu en del af det store spil i den sydkinesiske by.

Sammen med blandt andre Andrew Robl, Alec Torelli og Ashton Griffin holder han de lokale rigmænd beskæftiget, og det lader ikke til, at der er blevet skåret ned på længden af sessions. Han beretter i hvert fald på sin Twitter om sessions på både 15 og 20 timer.

“got seat in the 5k/10k.jinxed myself after i doubled up, couldnt win a pot after that. Still won some tho, game broke when the hk guys left,” skrev han i nat dansk tid.

Ole-Kristian Nergård arvede i 2009 en formue på omkring 166 millioner norske kroner, da han blot var 18 år gammel.

Han har blandt andet spillet flere highroller-turneringer på den europæiske pokerscene, men hans til dato største resultat er uden tvivl da han vandt Sunday Brawl på Full Tilt Poker til $211.500.

Selvom han stadig er i Macau, så er action for en stund rykket til onlinebordene. Men da PokerStars ikke har høje nok takster foregår spillet på playmoney-borde, hvorefter spillerne afregner imellem sig bagefter.

“playing 1k/2k plo hu HKD at playmoney 1-2 tables on stars. Doing well, but still down v him in total,” skriver Ole-Kristian Nergård.