November 9’er Phil Collins: Jeg glæder mig hver dag

Phil Collins – pokerspilleren – er med 23.875.000 nummer fire i chips, når en ny verdensmester skal findes til november. Og den flere måneder lange pause passer ham helt fint.

“Jeg synes, at pausen er en fænomenal opfindelse. At blive en del af November Nine er det største i min pokerkarriere, og jeg får lov til at nyde det i tre og en halv måned. Hver dag når jeg vågner op, er jeg stadigvæk med i Main Event. Hver eneste dag glæder jeg mig. Det er en fantastisk følelse. Turneringer bliver afviklet så hurtigt, og du får aldrig rigtig en chance for at nyde dem, men denne turnering er så anderledes. Selv hvis jeg ryger ud som nummer ni, vil jeg have nydt hele denne proces. Og fra et spiller-synspunkt, synes jeg det er genialt,” siger Phil Collins til ESPN.com.

Phil Collins har haft stor succes online. Under nicket ‘USCPhildo’ har han vundet mere end $3 millioner i online-turneringer, men ifølge ham selv kommer intet i nærheden af hans World Series Of Poker Main Event- succes.

“Hvad jeg har præsteteret online har været rart, men det tåler ikke sammenligning med at være en del af November Nine. Det er en enestående oplevelse,” siger Phil Collins, der har haft meget svært ved at rykke fra online til live-bordene.

“Det tog mig rigtigt lang tid at føle mig lige så hjemme live som online. Jeg traf enorm mange dårlige beslutninger i live-spillet. Når jeg spiller online føler jeg, at jeg er den bedste spiller ved bordet. Det tog mig lang tid at opnå samme følelse i live-spillet,” siger Phil Collins.

Læs hele historien her