Nu er Helge Rahbeks bog her – køb den før din grindmakker!
Helge Rahbek er ikke blot én af Danmarks bedste pokerspiller, men også en dygtig skribent.
Det kan du ved selvsyn konstatere med et hurtigt download af hans “single” på Mediehuset Zetlands hjemmeside.
“Nogle har hørt om, at jeg et stykke tid har arbejdet med en længere tekst om min pokerkarriere – med de opture, kringelkroge og skyggesider den har ført med sig – og som hører til pokerverdenen i det hele taget. Andre har allerede opfattet at den i dag er udkommet hos de fremgangsrige og vildt dygtige folk hos magasinet/mediehuset/labatoriet zetland. Alle skal være meget velkomne til at læse den,” skriver Helge Rahbek om udgivelsen på sin facebook-profil.
Og når Helge Rahbek nævner, at han kommer ind på pokerkarrierens skyggesider, så er det ikke en overdrivelse, snarere en underdrivelse. Han beskriver således detaljeret om den dag, hvor han ramte den absolutte bund. I et sommerhus i Sverige beslutter han sig for at stjæle $10.000 fra sin ven ‘Hahila’, men hvordan det ender, må du selv læse ved at hente bogen her.
PNN.dk bragte i går et interview med Helge Rahbek og et uddrag af bogen. Det finder du her.
Vi vil her på redaktionen varmt anbefale bogen, som bestem er læseværdig.