Nu stikker han sgu af!
Mogensen lider af angst. Og han stikker snart halen mellem benene.
“Nu er det snart tid til at sige farvel i vel nok en to-tre ugers tid. Jeg ryger simpelthen out of the loop. Det er nærmest angstprovokerende. På mere end en måde,” skriver han.
Og fortsætter:
“Min kæreste, mit livs kærlighed, venter vores første barn. En dreng. I løbet af de sidste par uger har det sneget sig ind i min hverdag, der ellers har været totalt dedikeret til pnn.dk. Jeg har været ved at drive både kæreste, venner og familie til en mild grad af vanvid, når jeg har siddet midt om natten og lavet nyheder til sitet. Altid nye historier. Altid nye aftaler. Altid pnn.dk. De forstår mig godt. De er måske endda stolte af mig og min indsats. Men det har trukket veksler,” skriver Mogensen, der lover, at han vil arbejde på sin timing i forhold til nummer to.