Ny chipskandale: WSOP Circuit event vinder prøvede at stjæle en 25k chip

Det er ikke længe siden en skandale om falske chips i en stor turnering ved Borgata Winter Open chokerede pokersamfundet, og flere har siden da været ude og efterlyse bedre sikkerhed omkring de store pokerturneringer.

Læs også: Skyllede falske chips ud i toilettet: Mand arresteret i Borgata-skandalen

Røgen fra Borgata-skandalen har dårligt lagt sig, før de største kritikere af casinosikkerhed får nyt brænde til deres bål. Nu er en ny skandale nemlig under opsejlning i USA, hvor en spiller efter at have vundet et side event ved WSOP Circuit i Palm Beach, Florida, forsøgte at stjæle en 25.000 chip fra finalebordet. Angiveligt fordi han ønskede en souvenir.

“Er på the Kennel Club i Palm Beach Florida til WSOPC og Main Event Dag 1A kører. Det viser sig, at finalebordet i et $1125 ring event sluttede for et par timer siden, og vinderen forsøgte at tage en 25k chip fra finalebordet, og går ud fra han ville bruge den til Main Event eller give den til en eller anden. Da han blev fanget, hævdede han, at han ville have en souvenir. Har dog hørt at knægten har tre ringe (WSOP Circuit ringe tildeles vinderen af et event, red.). Dette var hans tredje. Han vandt sin anden i sidste uge og penge er blevet frosset”, skriver brugeren “hussainsajwani” på TwoPlusTwo i denne tråd.

WSOP bekræfter historien på den officielle WSOP blog:

“I går, efter Event 9: $1125 No Limit Hold’em event sluttede, opdagede turneringspersonalet, at en spiller havde fjernet chips fra et chipset, som blev brugt i turneringen. The Palm Beach Kennel Club og lokale spillemyndigheder er i gang med en undersøgelse om eventet og spillerens berettigelse”, står der blandt andet i den officielle udtalelse.

 

Navnet er Chan Pelton

Spilleren som arrangørerne ikke sætter navn på i den officielle udtalelse, er Chan Pelton, som står noteret for mere end $126.000 i cashes i WSOP-regi i karrieren.

Sejren i turneringen, hvor 181 spillere stillede op til start, indbragte Chan Pelton $47.061 og i sidste uge vandt han altså sin anden WSOP Circuit ring i karrieren, da han også tog sejren i et $365 Omaha 8-or-better event til en værdi af $12.181.

De penge er nu tilsyneladende frosset, mens Chan Pelton undersøges for forsøg på chiptyveri.

chan_pelton_official_winner_photo

Her ses Chan Pelton på det officielle vinderfoto efter turneringen. (Foto credit: WSOP.com)

 

Skandalen har selvfølgelig fået folk til tasterne på Twitter:

chip_skandale