Ny Macau-spiller flyvende fra start på PokerStars
Nicks registreret i Macau dukker op i en lind strøm på PokerStars i disse dage. Mens der nok gemmer sig en enkelt eller to kinesiske rigmænd bage nogle af kontoerne, så er det sandsynligt, at flere af dem er oprettet af de veletablerede pro’er, som frekventerer de heftige cashgames i Østens Las Vegas.
En ny interessant spiller der har fundet vej til cashgamesbordene på PokerStars er ’patpatman’, der blev set første gang den 9. januar, hvor han lagde blødt ud med et par hænder på PLO $25/$50, men siden kun har spillet $50/$100 og opefter. 9. januar er i øvrigt også omkring samme tid, som Gus Hansen landede i den sydkinesiske provinshovedstad, men da danskeren efter eget udsagn har spillet livepoker i døgndrift, så er det nok tvivlsomt om det er ham.
Det er dog sikkert, at ’patpatman’ siden sin debut på verdens største pokersite ikke har haft grund til at se sig tilbage, for han er stormet direkte ind på toppen af listen over årets største vindere. Et overskud på $539.651 er det blevet til siden han dukkede op for en uge siden.
En stor del af overskuddet blev hentet i nedenstående hånd, hvor ’patpatman’ finder et stort call frem på river, selvom HU-specialisten ’Kanu7’ lægger maksimalt pres på.
httpvh://youtu.be/VS8nLQNEOxw