Ny rapport: Macau sparker Las Vegas’ røv

Spilleparadiset Macau fortsætter tilsyneladende sin rivende vækst, og Nasqaq rapporterer om en øget omsætning med 12% i februar i forhold til samme periode sidste år.

Hvis tendensen holder året ud, ser det ud til at Macau kommer til at øge sidste års omsætning markant – en omsætning der i 2012 var på svimlende 38 milliarder dollars, hvilket er 6 (seks!) gange så meget som alle casinoer i Las Vegas tilsammen.

PokerStars har også for alvor fået øjnene op for mulighederne i Macau, og meddelte for nyligt at man vil åbne et nyt PokerStars LIVE pokerrum på City of Dreams Casino. Det sker i takt med en stigende interesse for poker – ikke blot i Macau – men i store dele af Asien.

PokerStars’ nye pokerrum kommer til at danne rammen om flere af de største turneringer Asian nogensinde har set, heriblandt Asia-Pacific Poker Tour, Macau Poker Festival, Macau Poker Cup, Asia Championship of Poker og Macau Millions.

Læs også: PokerStars åbner pokerrum i Macau