Ny Snowking-blog: Rensefest i Macau
Thomas ‘Snowking’ Nielsen holder for tiden pokernetterne fuldt opdaterede om hans gøren og laden i Macau, og det er rasende interessant læsning. Stort set dagligt smider Snowking en ny blog på pokernet.dk, og herfra skal der lyde en varm anbefaling om at tjekke tråden ud. Du finder link nederst i artiklen.
I går kunne Snowking fortælle om en decideret rensefest:
“Dagen i går endte med en regulær rensefest, og jeg vandt ca. 25k på 4,5 time. Jeg var super varm og samtidig var spillet rigtig godt, en kombination jeg gerne så skete med en lidt hyppigere frekvens. Dagens største pot, blev desværre vundet, mod en af min bedste venner. Det kan desværre ikke altid helt undgås, at man kommer til at spille en hånd mod hinanden. Det er klart, at jeg helst ville have vundet skillingerne fra en af de kinesiske præmietyre, men samtidig er jeg selvfølgelig bare glad for, at jeg vandt hånden,” skriver Snowking.
Læs også: Thomas ‘Snowking’ Nielsen: – Jeg har pisset millioner væk!
Og vi hopper videre til dagen efter, hvor rensefesten blev afløst af en sej grind for at vinde det tabte tilbage efter en skidt start.
“Den første session bliver startet ud med en lille times tid i 25/50, som ender i et rundt nul, hvorefter jeg bliver flyttet over i et 50/100 sjak. Spillet er ikke synderligt godt og efter 1,5 time, er jeg 8k i hullet,” skriver Snowking, der efter en bid mad mister sin plads i spillet. Ind i en taxa og videre til StarWorld, hvor det på fem timer lykkes Thomas lige akkurat at spille sig op af hullet. Even-steven for dagen, og nogle gange er det jo en stor sejr.
Thomas poster i øvrigt nogle spændende hænder fra gårsdagens seje grind – bestemt værd at tjekke ud.
Læs hele Snowkings spændende blog lige her