Ny sponsor på vej til Kongsgaard?

Den tidligere DM-vinder, Søren Kongsgaard, er klar med gode nyheder i sit seneste blogindlæg. Først og fremmest er det positivt, at han i går fik brudt turneringstørken med en lang række fine resultater og blandt andet klarede sig videre til dag to i en €100-turnering på den franske udgave af PokerStars.

”Udover dette havde jeg også en god chance for et stort resultat i Championshippen på Ongame. Desværre ender jeg med at tabe AJ mod TT samt AT mod AQ mod shortstacks og til sidst buster jeg med KQ mod A9s.”

”Indtil der var 13 spillere tilbage havde jeg ellers haft rigtigt fint styr på turneringen. Jeg følte jeg fik udnyttet de svagere spillere som nåede dybt i turneringen og at jeg undgik at risikere stacken i marginale situationer. Måske skulle jeg have taget lidt mere initiativ og presset lidt mere på da vi nærmede os finalebordet set i retrospekt.”

De helt store positive nyheder gemmer sig dog i bunden af blogindlægget:

”Sidst men ikke mindst kan jeg fortælle at jeg snart kan fortælle om en nyhed på sponsorfronten, men det kan jeg fortælle mere om når den nye spillelovgivning træder i kraft i det nye år.