Ny sponsor på vej til Phil Hellmuth

I fredags var Phil Hellmuth på besøg hos Mark Hoke i Short Stacked Radio og her kom det frem, at han muligvis skriver under med et nyt
pokersite indenfor de næste to uger.

Interviewet handlede først og fremmest om den mulige lovliggørelse af online-poker i USA og på det punkt er Hellmuth ganske
optimistisk.

”Jeg ville ikke blive overrasket, hvis det bliver vedtaget inden for de næste par dage. I hvert fald ville jeg ikke bliver overrasket,
hvis det sker inden 1. februar. Jeg tror det bliver den største eksplosion i pokerhistorien, det minut onlinepoker bliver legaliseret.”

Og Hellmuth selv er klar til at nyde godt af en eventuel lovliggørelse. Han er i hvert fald på udkig efter en sponsor og måske en er lige på trapperne.

”Jeg er i en heldig position, hvor vi har ført flere samtaler på det seneste. Der er nogle rigtigt store firmaer og nogle rigtigt store folk, som er ved at gøre sig klar til legaliseringen af onlinepokeren. Du
ser mig måske skrive under på noget inden for de næste to uger. Måske skriver jeg under med et firma du aldrig har hørt om. Bliv ikke overrasket, hvis det sker!”