Nye beskyldninger mod Erick Lindgren
Den populære pokerpro, Erick ‘Edog’ Lindgren, er én af efterhånden mange tidligere Full Tilt-proer, som er blevet beskyldt for at skylde en forfærdelig masse penge til netop Full Tilt Poker, hvor pengeskabet tilsyneladende har stået åbent for de sponsorerede spillere. Nu fortæller en af verdens største sportsbettere, at Lindgren også skylder ham en grumme masse penge.
På pokerforummet ‘TwoPlusTwo’ er Lindgren i dagevis blevet beskyldt for at være en dårlig betaler. Lindgren har efter sigende deltaget i mange ‘fantasy-ligaer’, hvor pokerproerne er kendt for at stikke betydelige beløb ud. En fantasy-liga kan sammenlignes med f.eks. Drømmeholdet, som vi kender det i Danmark.
En af verdens største sportsbettere og kendt pokerpro, Haralabos Voulgaris, ville også deltage i debatten, hvor han skriver følgende:
“Vi vidste alle, at Edog var en lort, når det kom til at betale sin spillegæld. Men så længe Full Tilt-toget kørte, ville ingen sige noget. (…) Eric – han er ikke nogen flink fyr. Hvis nogen – især mig – havde sagt noget for længe siden, så kunne mange have været sparet for at gøre forretning med ham. Jeg vil ikke gå ind i alle detaljer, men jeg har kendt Erick siden 2004. Fra 05-06 skyldte ham mig et meget stort beløb. Jeg gav ham et år til at få styr på tingene, og han skulle have betalt det hele i 2006. Det gjorde han ikke”, skriver altså Haralabos Voulgaris,
Når en fyr, som Haralabos Voulgaris, skriver ‘et meget stort beløb’, er det med garanti ikke småpenge, vi taler om. Meget kunne tyde på, at Lindgren simpelthen mangler penge, selv om han rygtes til at have tjent hele $250.000 om måneden, da Full Tilt Poker kørte på sit højeste. Alligevel var han én af de spillere, som blev anklaget for at skylde Full Tilt Poker groteske $4.000.000.
Under alle omstændigheder har hans ry og image taget næsten uoprettelig skade.