October Niner Greg Merson er årets A Chip And A Chair-historie: Jeg har bevist mit værd
Ni spillere resterer i World Series Of Poker Main Event. Alle har de været næsten usandsynligt heldige, men den mest usandsynlige finalebordsdeltager er med sikkerhed Greg Merson. Han burde virkelig ikke være der.
Med omkring 150 spillere tilbage af årets World Series Of Poker Main Event havde Greg Merson cirka to big blinds. Merson havde været all in med second pair og nutflush draw mod et floppet set. Men i stedet for at dø, doblede Merson. Og så doblede han igen. Og igen.
“Jeg vidste, at jeg skulle være heldig med at doble de første to gange, men derfra følte jeg helt sikkert, at mine chancer for at komme tilbage var gode,” siger Greg Merson til Cardplayer.com.
Læs også: The Grinder til SLOWPLAYdk: Jeg har gjort noget enestående!
Og hvis turneringen havde sluttet for Greg Merson lige der, havde det været helt fint for 25-årige amerikanske pro.
“Jeg var ikke ked af det efter den store hånd, det ville være ret latterligt at være ked af det efter den sommer, jeg har haft,” siger Merson, der vandt et bracelet i event 57, $10.000 six-handed no-limit hold’em event, med en førstepræmie på mere end $1,1 millioner.
Greg Merson giver udtryk for, at han går til finalebordet med sindsro.
“Det er utroligt at ramme finalebordet. Jeg fik ikke særligt meget opmærksomhed, da jeg grindede online, og det var ofte svært at retfærdiggøre den beslutning at spille poker professionelt, men nu kan alle se mig spille på tv – og vinde absurde beløb. Det er en oprejsning for mig, og jeg modbeviser jo alle dem, der sagde, at jeg aldrig ville klare det.”
Du kan se Greg Merson spille en superspændende hånd i de allernyeste afsnit af ESPNs WSOP Main Event (afsnit 18) lige her
Hånden starter på tidskode: 31:00.