Omdiskuteret shot clock vækker jubel ved Aussie Millions
I dag startede $100.000 Challenge ved Aussie Millions, og med ved bordene sidder en perlerække af store pokernavne.
Daniel Negreanu afslørede f.eks. på sin Twitter profil, at han sidder til bords med Mike “Timex” McDonald, Martin Jacobson, Philip Gruissem, Phil Ivey, Viktor “Isildur1” Blom og Antonio Esfandiari.
Et bord med sådanne navne vidner om bredden af kvalitetsspillere som er at finde i eventet, hvor alt desværre tyder på, at vi endnu ikke har fået dansk islæt i turneringen.
Gus Hansen, som allerede er registreret til $250.000 Challenge på søndag, har iflg. de officielle rapporter endnu ikke vist sig ved bordene i $100.000 Challenge, men kender man danskeren ret, vil man vide, at det ikke er ensbetydende med at vi kan udelukke Gus’ deltagelse endnu.
Læs også: Gus Hansen klar til $250.000 High Roller i Australien
“Cloooooooock!!!!”
$100.000 Challenge byder på en markant ændring i forhold til live-turneringer som vi kender dem, og den ændring er det såkaldte “shot clock”, som giver spillerne 30 sekunder til at agere, før deres hånd bliver erklæret død.
Et “shot clock” har været på adskillige poker pro’ers ønskeseddel i flere år, og debatten omkring et shot clock i poker blussede for alvor op i forbindelse med WSOP Main Event finalebordet i 2012, hvor bl.a. Jason Mercier havde følgende at sige:
“Så den første time af 3-handed spil nu her… Intet under det tog 11 timer, disse gutter spiller alle såååå langsomt. Kan dårligt se på det #toobored”, tweetede han dengang.
Også Daniel Negreanu var dengang fremme i skoene og krævede et shot clock indført i pokerverdenen:
“Clooooooooooooock!!!!!!! Hvis der nogensinde var nogen tvivl om behovet for et (shot) clock i poker, er dette udstilling A. Det er smertefuldt tiltende for almindelige tilskuere”, sagde Team PokerStars Pro’en dengang.
Daniel Negreanu – som altså ofte før har brokket sig over spilhastigheden i liveturneringer – er tilfreds med det nye shot clock, afslører han her til morgen på Twitter. Dog lader det til at Daniels autocorrect-funktion på telefonen har spillet ham et lille puds.
Han er nemlig glad for at se et “30 sekunders lorte ur”.
Læs også: Greg Mueller tankede i 22 minutter på river
Det nye shot clock har også fået bl.a. Jonathan Duhamel til at hæve armene i vejret i jubel. Sådan et burde alle live-turneringer have, skriver verdensmesteren fra 2010 på sin Twitter profil.
Mon ikke vi kommer til at se flere af denne slags turneringer i fremtiden? Men hvad mener du? Er det fair at spillerne i liveturneringer nu tvinges til at tænke og agere hurtigere og måske derfor kommer til at lave fejl som kan koste dem turneringslivet?
Kommentér gerne med din mening i kommentarfeltet under artiklen.