Oprejsning til Gus – Sasuke rensede Ziigmund
Gus Hansen er den klart mest vindende cashgame-spiller det seneste døgn med et plus på over $420.000 ifølge HighstakesDB.com, men det forslår som en skrædder i helvede, hvis man tager et kig på det danske fyrtårns årsregnskab, som fortsat lyder på minus $3 millioner.
Mens Gus Hansen holdt sig til 27 Triple Draw og Mixed Games, så kiggede en anden dansker, Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen, forbi NL Hold’em og PLO-bordene, og også her blev det til et plus, om dog ikke i helt samme størrelsesorden som hos sin noget mere kendte landsmand.
‘Sasuke’ tabte ganske vist lidt over $10.000 i hof-disciplinen NL Hold’em, men det blev rigeligt opvejet af et plus på over $40.000 på Pot Limit Omaha-bordene, hvor han blandt andet dystede med den levende legende Ilari ‘Ziigmund’ Sahamies.
I en heads up-dyst mod finnen vandt Sasuke blandt andet en saftig pot på $40.457.
Fra knappen kaldte danskere et 3-bet til $900, og så dermed et flop, der faldt:
Ziigmund kunne ikke ryste Sasuke af med et $1.798-bet, og dermed var det tid til at se et turn-kort.
Sasuke valgte her at overtage initiativet, efter et check fra Ziigmund, og stange $4.045 ud til midten. Finnen kaldte, hvorfor den virtuelle dealer kunne vende boardets sidste kort.
Ziigmund check-kaldte herefter et all in på $13.485 fra Sasuke, men måtte sende sine kort en tur i mucken, da danskeren kunne vende second nuts med:
Ikke just en pragt-handske, men den fik arbejdet gjort.