!P0krparty¡ 18-tablede og gjorde comeback på $50/$100

Efter de seneste uger at have samlet kræfter på limits helt ned til $0.01/$0.02, så gjorde ’!P0krparty¡’ i nat og her til morgen comeback på PLO $50/$100-bordene på PokerStars. Det vender vi tilbage til, men først skal vi lige tage et kig på, hvordan han startede aftenen ud.

’!P0krparty¡’ valgte nemlig en lille hyggesession, hvor han på et tidspunkt var oppe at spille 18 cashgameborde, og for det ikke skulle gå hen og blive kedeligt så krydrerede han det det hele med et par turneringer på toppen. Faktisk lykkede det ham at komme i penge i fem turneringer i går, hvilket tilsammen indbragte $669. Det er imidlertid peanuts i forhold til hans vilde ridt på cashgamebordene, hvor han spillede 2.419 hænder og scoopede en gevinst på $89.202.

Railbirds verdenen over ved godt, hvad det betyder – der er snart action-guf på PokerStars.