!P0krparty¡ grinder videre
Det er et stykke tid siden vi har skrevet om den nye frække dreng i highstakesklassen, men han eksisterer skam stadig, den kære ’!P0krparty¡’. Man kunne ellers ikke fortænke ham i at tage en pause fra onlinebordene, men det er ligesom ikke hans stil. Så hvad gør man så, når man, som i ’!P0krparty¡’s tilfælde over to dage løber ind i en ordentlig røvfuld på mere end $400.000? Man rykker da bare ned i limit og fortsætter med at grinde.
Og det er, hvad ’!P0krparty¡’ har gjort. I går blev det for eksempel til 1.012 hænder på taksterne $1/$2, $2/$4 og $3/$6, hvilket genererede et overskud på lidt over $450. Lidt mere tur i den og så ser vi måske snart ’!P0krparty¡’ på $50/$100 igen, selvom hans samlede regnskab for PLO på det plan lyder på minus $593.580.
Forleden snakkede Slowplay.dk med en af de spillere som har haft fornøjelsen af at spille imod ’!P0krparty¡’, nemlig brandvarme Sam Trickett. Han havde denne karakteristik af den anonyme spiller.
” ’!P0krparty¡’ er helt sikkert sjov at spille med og vi har haft nogle virkelige fede hænder. Jeg aner ikke hvem han er, men én ting er sikkert: He is one sick man”