!P0krparty¡ kravler op i takst
!P0krparty¡ er igen på vej op i rækkerne.
For blot to dage siden var han bombet tilbage på $0,5/$1 No Limit Hold’em-bordene, men det var jo for to dage siden. Og to dage er altså lang tid i !P0krparty¡-Land.
Der er ikke ligefrem dømt highstakes endnu, men det går den rigtige vej for !P0krparty¡, der er gået fra $0,5/$1 til $1/$2 og videre op til $2/$4. I går spillede han endda 39 hænder på $15/$30 Fixed Limit Hold’em – ikke lige den variant man på forhånd ville forvente en fest i, men hvorfor egentlig ikke. Det er vel også på tide med lidt festligheder for fixed limit-folket.
Efter adskillige blitzangreb på highstakes-bordene er der næppe tvivl om, at !P0krparty¡ ikke helmer, før han når målet – igen – eller før han er busto en gang for alle.
Sidste gang !P0krparty¡ – igen – fik klatret sig frem til highstakes-bordene vandt han $700.000 i løbet af bare ti dage. Men især Ziigmund fik sat en brutal stopper for festlighederne. For denne gang i hvert fald.
Men !P0krparty¡ er igen på rette vej. Og vi indrømmer gerne, at vi glæder os til han atter når frem.
Fra $50/$100 PLO til $0,5/$1 NLH og derfra videre til $2/$4 NLH og $15/$30 Fixed Limit Hold’em.