Palsgård tog WCOOP-bronze

Mens vi venter i spænding på en dansk WCOOP-sejr må vi glæde os over, at det for fjerde gang under årets turneringsserie i nat blev til en rød/hvid bronzemedalje, da Jonas Palsgård akkurat sneg sig på podiet i Event #27 ($215 PLO 6-Max Prog Super-KO).

Den brandvarme turneringsopkomling blev sendt på railen, da han raisede til 175,000 fra knappen og blev kaldt af både Mike ‘goleafsgoeh’ Leah og tyske ’75TGI’ i henholdsvis small og big blind.

Floppet faldt 2♠T♠A, og da Leah stangede 210,000 ud i potten, svarede Palsgård igen ved at gå all in for  261,761. ’75TGI’ foldede hurtigt, men Leah skulle naturligvis ingen vegne med de fantastiske pot-odds han fik, og desværre havde han ramt en del bedre end Palsgård. 

Palsgård var nemlig bagud med AQ♣6♣3 mod den canadiske turneringshajs A♠T9♠6♠, og det ændrede sig hverken på turn eller river, der faldt 3♠ og 4.

“3. plads i WCOOP-27 Pot Limit Omaha til 19,700$~130.000kr. inkl. de knockouts der blev lavet igennem turneringen. Jeg er snart halvvejs igennem WCOOP (World Championship of Online Poker), og er stadig klar på meget mere!” skrev en ikke alt for trist Palsgård efterfølgende på sin facebook-profil.

Payouts
1. Mike “goleafsgoeh” Leah (Canada) $28,432.42 (+ $8,794.49 in bounties)
2. 75TGI (Germany) $21,324.00 (+ 6,787.46 in bounties)
3. Jonas “Palsgaard1” Palsgård Christensen (Denmark) $15,993.00 (+ $3,709.36 in bounties)
4. Orjan “Aftret” Skommo (Norway) $10,662.00 (+ in $1,858.58 bounties)
5. Mayu “marroca5” Roca (Colombia) $7,108.00 (+ in $3,044.52 bounties)
6. youngblood51 (Germany) $4,193.72 (+ in $3,521.08 bounties)